Hvad er en brandstrategi og hvordan bygger man en?

Jun 2, 2025

Af Mathias Kjær Christiansen

En brand strategi er det strategiske fundament, alt andet bygger på. Fra visuel identitet til marketing. Den handler om at finde kernen i dit brand: Hvorfor eksisterer i? Hvem er i her for, og hvad skaber værdi for dem? Strategien sætter retningen, så brandet rammer målgruppe og skaber relevans. Et godt produkt er desværre ikke nok, folk skal se, tro på og huske dit brand.


Hvad er en brandstrategi og hvorfor er den vigtig?

En brandstrategi består af en række nøgleelementer, der tilsammen definerer, hvem i er, hvorfor i eksisterer, hvordan i skaber værdi for jeres kunder, hvordan i taler og hvordan brandet ser ud. I en verden, hvor konkurrenterne står i kø for at få kundernes opmærksomhed, er det ikke længere nok at have et godt produkt. Det er brandet – og oplevelsen omkring det der skaber loyalitet, differentiering og vedvarende vækst. Når folk bliver bombarderet med over 5000 brands om dagen og kun husker 3 %, så handler det ikke længere bare om at være synlig – det handler om at være meningsfuld.


En gennemtænkt brandstrategi skaber værdi på lang sigt

En gennemtænkt brandstrategi bygger troværdighed og tillid ved at gøre dig mere professionel og konsekvent. Den hjælper dig med at skabe ægte kundeloyalitet ved at fokusere på relationer frem for blot transaktioner. Med en klar historie og tydeligt udtryk bliver dit brand lettere at genkende og huske. Samtidig skiller du dig ud fra konkurrenterne ved at vise, hvorfor netop dit brand er værd at vælge. Det giver dig en konkurrencefordel, der gør dig svær at overse og nemmere at elske. Kort sagt: Et godt produkt er ikke nok – folk skal opdage dit brand, tro på det og vende tilbage igen og igen.


Hvad indeholder en effektiv brandstrategi?

Brand Purpose – Hvorfor eksisterer I?

Et brand purpose forklarer, hvorfor din virksomhed eksisterer – dets formål eller den idé, der driver jer fremad. Det handler ikke om, hvad I sælger – men om den værdi, I ønsker at skabe i verden. Et stærkt formål giver retning, inspiration og mening – både internt og eksternt.


Brand Differentiation – Hvad gør jer unikke?

En brand differentiation beskriver, hvad der gør jer unikke – den værdi I skaber, og hvordan I adskiller jer fra konkurrenterne. Det kan være jeres tilgang, jeres værdier, jeres metode, eller den oplevelse, kunderne får med jer. Det handler om at finde jeres særlige plads – og gøre det tydeligt for andre.


Brand Positioning – Hvad står I for i markedet?

En brand positioning tydeliggør, hvad I tilbyder – og hvordan I ønsker at blive opfattet i kundernes bevidsthed. Det handler om at tage ejerskab på en bestemt idé, følelse eller position i markedet.


Målgruppe – Hvem er I til for?

En målgruppe er dem, I gerne vil tale med, kommunikere til og skabe værdi for. Det er jeres ideelle kunde – og dem, I designer jeres brandoplevelse omkring. God målgruppeforståelse handler ikke bare om alder, køn og geografi – men om livsstil, behov, holdninger og drømme.


Kernefortælling – Hvad er jeres historie?

En kernefortælling er virksomhedens overordnede fortælling – en opsummering af hele brandstrategien, både emotionel og funktionel. Den forklarer, hvad I tror på, og hvad der driver jer hver dag. En god kernefortælling skal kunne inspirere internt, samle organisationen og danne fundament for al ekstern kommunikation.


Payoff – Hvad husker man jer for?

Et payoff er en kort og præcis sætning, der fanger essensen af jeres brand og formål – det er det, folk husker jer for. Det kan være en kortere udgave eller en kreativ oversættelse af et brand purpose. Et godt payoff opsummerer jeres ambition og identitet med få ord. Eksempel: “Think different” (Apple) – “Just do it” (Nike)


Brandværdier – Hvad står i for?

Jeres værdier er de principper og overbevisninger, der guider jeres beslutninger og adfærd. De skal kunne mærkes – både i kulturen, kundeservice og kommunikation. Det skal være noget i aldrig vil gå på kompromi med. Jo mere virkelighedsnære, jo bedre.


Brandpersonlighed - Hvordan ville i være hvis i var en person?

Brandpersonligheden er jeres “tone og attitude” – er I modige og nysgerrige? Trygge og varme? Det skal afspejles i alt fra visuel stil til kundemails.


Tone of Voice – Hvordan lyder I?

Tone of voice handler om sproget og tonen, I bruger. Det skal være genkendeligt, troværdigt og tilpasset målgruppen. Er I professionelle og rådgivende, eller mere legende og menneskelige? Konsistens er nøglen – uanset kanal og kontekst.


Visuel Identitet – Hvordan ser I ud?

Den visuelle identitet er den grafiske og æstetiske oversættelse af brandstrategien: logo, farver, typografi, billedstil, ikoner og designprincipper. Det skal ikke bare være “flot” – det skal være funktionelt og meningsbærende. Godt design bygger genkendelse og skaber tillid.


Hvordan laver man en brand strategi?

Brandstrategi er ikke en gætteleg og det er ikke noget, man laver over en hurtig brainstorm. Det er en grundig og samarbejdsdrevet proces, hvor strategi og indsigt går hånd i hånd. Det kræver både analyse, dialog og ærlige refleksioner internt i virksomheden og med dem, du er til for.

Mange virksomheder vælger at få hjælp udefra i denne proces – og det er ikke uden grund. Det er ofte svært at analysere sig selv objektivt. Man er for tæt på. Et bureau eller ekstern partner kan stille de rigtige spørgsmål, udfordre eksisterende antagelser og bringe nye perspektiver i spil, så strategien bliver både relevant, brugbar og funderet i virkeligheden.


Sådan ser en brand strategi process ud

Brand Audit
En systematisk gennemgang af jeres eksisterende brand, jeres kommunikation og jeres visuelle identitet. Her vurderes, hvad der fungerer, og hvad der eventuelt spænder ben for jer i dag.

Intern analyse
Gennem samtaler med ledelse, nøglemedarbejdere og eventuelle aktionærer identificeres virksomhedens reelle ståsted, kultur og ambitioner. Det handler om at forstå, hvem I er – set indefra.

Målgruppeindsigt
Vi undersøger kundernes behov, præferencer og forventninger. Hvem er jeres ideelle kunde, hvad betyder noget for dem – og hvordan oplever de jer i dag?

Markedsanalyse
Vi ser på konkurrenter, markedstendenser, adfærdsændringer og muligheder i branchen. Er markedet i vækst, stagneret eller under forandring? Hvordan kan I positionere jer skarpere?

Strategisk retning
På baggrund af indsigterne formuleres det strategiske fundament: jeres brand purpose, værdier, differentiering, positionering, tone of voice, payoff og kernefortælling.

Kreativ brief
Strategien samles i en brief, der guider den kreative proces og sikrer, at alle løsninger er funderet i samme strategiske retning.


Fra strategi til visuel identitet: Hvor brandet får form

En brandstrategi er ikke slutmålet. Det er udgangspunktet. Når det strategiske fundament er på plads – med et tydeligt purpose, en stærk position og en klar kernefortælling – begynder næste fase: at give brandet form.

Det er her, det kreative koncept tager over. Et koncept, der omsætter strategi til et visuelt og kommunikativt udtryk, som både er genkendeligt og relevant for jeres målgruppe. Det er overlappet mellem det strategiske og det æstetiske – hvor retning bliver til oplevelse.

Menu

Menu

Ready to make your brand shine?

Book a call with Mathias

Let's be friends

Where to find us

Havnegade 39
1058 Copenhagen
Denmark

Like reading

© Smile Branding Studio™

Made with a smile

Ready to make your brand shine?

Book a call with Mathias

Let's be friends

Where to find us

Havnegade 39
1058 Copenhagen
Denmark

Like reading

© Smile Branding Studio™

Made with a smile

Ready to make your brand shine?

Book a call with Mathias

Let's be friends

Where to find us

Havnegade 39
1058 Copenhagen
Denmark

Like reading

© Smile Branding Studio™

Made with a smile